K.A.T. - 25 år ved fronten!

KAT blev stiftet d. 17. November 1980 af en kreds af vognmænd, der havde et ønske om, bedst muligt, at varetage taxi - vognmænds interesser. Både i al almindelighed og i relation til den få år forinden indførte hyrevognslovgivning. Denne lovgivning indeholdt en række kompetencer dels til embedsmænd i ministeriet og hyrevognskontoret dels til politisk valgte repræsentanter i hyrevognsnævnet. Man frygtede ganske enkelt simpelthen de overgreb, denne personkreds kunne tænkes at påføre erhvervet dels ved misfortolkninger af lovgivningen dels ved indførelse af regler, hvis baggrund alene baserede sig på nævnte personkreds’ frie fantasi. Set i bakspejlet, må det erkendes, at den nævnte frygt var velbegrundet.

Stifterne var en del frustrerede over at se, at der ikke var nogen, der tog branchens problemer alvorligt. Ja, der blev intet gjort, for at løse problemerne. I bedste fald, sad de etablerede organisationer med hænderne i skødet og gjorde ingenting. Og hvis de endelig gjorde noget, så gjorde de ondt værre.

KAT’s målsætning er størst mulig frihed for den enkelte.

Dette indebærer bl. a. på den ene side, at den enkelte vognmand selv bør kunne afgøre, om han ønsker at være tilmeldt et bestillingskontor eller ej, d. v. s. at han i lighed med andre næringsdrivende skal kunne drive sin forretning, som han finder det mest profitabelt, og på den anden side, at bevillingssystemet skal opretholdes.

Konsekvensen af at foreningen finder at bevillingssystemet bør opretholdes er, at det giver mulighed for at undgå “svenske tilstande”.

Dem der stiftede KAT, var folk, der havde svært ved at sidde stille og stiltiende se på, at branchen blev gjort ringere og ringere. Der var her tale om folk, der ikke var vandt til, at sige ja, nej og amen på de rigtige steder. Derimod var der tale om mennesker, der når de mødte et problem (eller uretfærdighed), så handlede de. Og modsat de etablerede pampere, så var de idealister.

Og nu er de, og KAT, så blevet 25 år ældre!

Stifterne af KAT, var godt klar over, at embedsmænd ikke altid var lysende ledestjerner på den intelligentes vej imod visdom, og man vidste da også at de kunne bøje reglerne lidt. Men hvor galt det stod til, det blev de først klar over hen ad vejen. De blev klogere og klogere, efterhånden som arbejdet for KAT førte dem hen ad de mest bugtede veje og ud i de mørkeste afkroge af skrankepavernes, bureaukraternes og pampernes verden.

Med andre ord: De stiftede bekendtskab med offentlige embedsmænd, bestillingskontorernes pampere og Dansk Taxi Forbunds penge- (malke-) maskine.

Vi vil ikke trætte læserne med alt, hvad vores utrættelige medlemmer har været igennem, men vi vil da gerne dvæle lidt ved fortidens minder.

Allerede fra foreningens start, krævede stifterne af KAT åbenhed og alle love overholdt. Noget, som det desværre har vist sig uhyre vanskeligt at komme igennem med. Både offentlig myndighed, bestillingskontorerne og Dansk Taxi Forbund er meget tunge at danse med. Og ingen af dem ønsker nogen form for åbenhed. Og loven, den læser de, som en vis Herre læser Bibelen.

Og hvis de embedsmænd, der er sat til at forvalte loven, ikke vil overholde loven, eller ikke ønsker at føre den ud i livet, således som meningen var fra folketingets side af. Ja, hvor er vi så henne? Retsstat eller pampervælde?

Vi mindes:

Allerede i vores andet blad i 1980, havde vi riven fremme efter hyrevognsnævnet. De ønskede at sætte bevillingstallet op fra 3100 til 3400, for at højne kundeservicen. Vi prøvede på at belære Thustrup Hansen m.fl. om, at flere vogne giver ikke bedre kundeservice, kun ringere indtjening. Og når indtjeningen bliver dårligere, så bliver servicen overfor kunderne også dårligere. Det må da være logik for burhøns. Har man nogensinde hørt om, at man forringede folks løn, hvorefter de omgående blev glade og tilfredse og ydede en ekstraordinær indsats?

Vidste i i øvrigt, at Thustrup Hansen var et vidunderbarn?

Jo, jo, det er skam rigtigt, for allerede som toårig, vidste han lige så meget om hyrevognskørsel som han gjorde den dag han forlod nævnet.

Vi påpegede også allerede dengang, at den mangel der var på chauffører, skyldtes en for ringe løn. Folk vil aldrig søge hen imod et dårligere betalt arbejde, end det de har i forvejen.

Så tidligt som i vores andet nr. i 1981, kunne vi fortælle om en vognmand, der havde vundet over sit bestillingskontor. Domstolene slog fast, at han kunne ikke nægtes lige adgang til kontokørselen, selvom han ikke ville være medlem af konteringen. Turene skal fordeles ligeligt, p. gr. a. tilslutningspligten.

Så tidligt som i vores maj nr. i 1981, kunne vi fortælle om, hvordan man chikanerede “utilpassede” vognmænd. Ikke ved at kalde dem utilpassede, kriminelle el. lign. Nej, nej. Man opkrævede pladslejen tidligere for disse “elementer” end for resten.

Også allerede i 1981 så hyrevognsnævnet igennem fingre med / dispenserede for reglerne når det gjaldt Taxa-Ringbilens (bestillingskontorernes) lovbrud - måske starter nogle af vores problemer her?

I juli nr. i 1981 beskylder KAT Henning Christoffersen for at være løgner. Dette sker, fordi han i Taxa - Nyt skriver, at nu skal ingen vognmand nogensinde igen finansiere

kundernes kredit - kørsel! H. Christoffersen slæber os naturligvis ikke i retten, han finder sig i at blive kaldt løgner. Og hvem tror i, der financierer kundernes kredit - kørsel i dag?

I vores september nr. i 1981, kan vi fortælle hvordan KAT på et nævnsmøde d. 10. Sep. 1981 arbejder for en fællescheck til alle taxier (den senere giro - taxi bon). Ligeledes stiller KAT her forslag om indførelse af fremkørselstakster samt nat- søn- og helligdagstakster. Ligeledes forlangte KAT på mødet, at nævnet sørgede for at alle bestillingskontorernes vedtægter blev bragt i overensstemmelse med loven. Er det urimeligt, at bestillingskontorerne overholder loven?

I et november nr. i 1981, gør KAT opmærksom på, at formand Mogens Hemmingsen, har bevilliget sig selv et godt betalt job som vicevært for Vest Taxas ejendom, og her aflønnes han således, at han får råd til at betale pladsleje til Vest Taxa for sine tilsluttede biler. Dette er nemlig noget, han ikke har gjort i 7 (syv) år. Der er vel ikke nogen der kunne forestille sig, at noget sådant kunne finde sted i dag?

April 1982: Her antydes det ganske kraftigt, at administrationschef Carl Svensson er korrupt, bl. a. p. gr. a. tætte forbindelser til Taxa - Ringbilen / deres advokat - og det siges ligeud, at han bør sparkes ud. KAT afventer fortsat en injuriesag.  

I vores juni nr. i 1982 afslører KAT at hyrevognsnævnet fører et hemmeligt kartotek over chauffører og vognmænd. Var der nogen, der kom til at tænke på “Fagre nye verden” eller “1984” ? DDR og STASIS arkiver over borgerne, må vel også dukke op.

 

I 1983 bringer vi en rapport vedr. taxiføreres arbejdsforhold. Miljørapporten er udarbejdet af fire teknikum - studerende, og omhandler flg. emner: (se tekstboks ovenfor).

Nu kunne det være sjovt at vide, hvor mange af ovenstående punkter Dansk Taxi Forbund har gjort noget alvorligt for at ændre på. De siger jo trods alt, at de arbejder i vores interesse. Og de fleste af os, kan vel blive enige om, at punkt F “Taxichauffører er underbetalte” er det væsentligste punkt. Men Dansk Taxi Forbund tænker kun på at holde så mange vogne som muligt på gaden, for at bibeholde deres malkekvæg. Og det er i direkte modstrid med punkt F.

I vores april nr. i 1983, bringer vi under overskriften “Stavnsbåndets ophævelse”, en beskrivelse af, hvorledes ministeriet varsler at en ny bekendtgørelse er på vej.

Ministeren har 4 hovedønsker!

1. Bevillingssystemets bevarelse.

2. Tilslutningspligtens ophævelse.

3. Vognstørrelsen frigøres.

4. Takstmyndigheden (skal overgå til monopoltilsynet).

Hvem forhindrede / var imod dette?

Dansk Taxi Forbund, de mest reaktionære og stok konservative pampere som vores erhverv er belastet med! Og de forhindrer det stadigvæk.

Oktober 1983: Her beskriver vi en dom, der er afsagt nede i Nykøbing F., den siger, at alle vognmænd skal betjenes ligeligt, også selvom de ikke er medlemmer af den økonomiske forening. De må ikke forhindre en vognmands konto - kørsel - og de må slet ikke lukke for radioen. Dette skyldes naturligvis tilslutningspligten.

Medio november 83.

Forsiden på KAT-bladet lyder:

Taxa - Ringbilen tabte. KAT vandt.

Sammen med en udskrift af dombogen for Frederiksberg rets 3. Afdeling af 11. November 1983 bringes der under overskriften:

En ordentlig en over nakken.

en artikel med følgende:

TAXA - RINGBILEN TABTE KOTOSAGEN VED FREDERIKSBERG RET…..

ALLE TAXA - RINGBILENS VOGNE SKAL KØRE FOR RIGSHOSPITALET PÅ LIGE FOD…..

TAXA - RINGBILENS IDØMMELSE AF BØDER ER KENDT ULOVLIGE…..

K.A.T. FIK MEDHOLD I SAMTLIGE PUNKTER…..

TAXA - RINGBILEN SKAL BETALE ALLE OMKOSTNINGER, VED DEN AF K.A.T. ANLAGTE RETSSAG…..

Vi vil lige tillade os at citere fra vores blad:

“Endelig er dommen afsagt i den kontosag, der i sin tid var en væsentlig årsag til at foreningen KAT blev stiftet. Sagen blev af KAT anlagt allerede den 13.02.81 og er siden af Taxa - Ringbilens advokat Helge Christophersen blevet kørt rundt i retssystemet. Vi har godt vidst at Taxa - Ringbilens for enhver pris ville undgå en retslig afgørelse. Denne afgørelse vil nemlig bevise hvor groft, man fra ledelsens side, har misinformeret vognmændene.”

KAT’s vognmænd ønskede ikke at være med til at finansiere kontokørselen, uanset hvor ubetydelige disse omkostninger måtte være, dette bl. a. af frygt for at det skulle brede sig, hvilket det også gjorde. De mente at kunderne kunne godt få kredit, men så måtte de også betale de ekstraomkostninger dette indebar.

Undervejs i hændelsesforløbet havde Taxa - Ringbilens ledelse prøvet at “brændemærke” de vogne, det drejede sig om. De skulle altid melde sig med et x efter vognnummeret.

De bøder, som Taxa - Ringbilen havde uddelt med rund hånd, blev også kendt ulovlige og skulle tilbagebetales tillige med at de skulle betale omkostningerne.

Vi citerer fra domsudskriftet:

“ 1) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerne har ret til at køre kontokørsel, således at en af sagsøgerne oprettet kontoordning ved tildeling af ture sidestilles med Taxa - Ringbilens kontering.

2) Sagsøgte tilpligtes at give sagsøgerne adgang til at køre kontokørsel for Rigshospitalet på lige fod med de andre bevillingshavere.

3) Sagsøgte tilpligtes at erstatte sagsøgerne…”

Taxa - Ringbilen gjorde undervejs alt hvad de kunne, for at undgå en retslig afgørelse, idet de godt vidste, at deres system ikke tålte en sådan.

Vi citerer en gang til, fra domsudskriftet:

“Mogens Jensen har forklaret, at Henning Demann Christoffersen engang under et møde i klublokalerne på Lindevangsallé erklærede, at sagsøgerne skulle blive smidt ud med halen mellem benene. Henning Christoffersen var på daværende tidspunkt medlem af bestyrelsen og redaktør af det blad, som sagsøgte udgiver.”

Under afhøringen nægtede Henning Christoffersen først sine trusler, men indrømmede senere. Tilsyneladende mente Henning Christoffersen ikke, at trusler var trusler, hvis de var fremsat over en kop kaffe, han mente kun at det var trusler, hvis de blev fremsat fra en talerstol. (Det er praktisk, hvis man selv kan afgøre hvad der er trusler og hvad der ikke er).

Og endelig vil vi citere konklusionerne fra dengang fra vores blad, idet dommen er ligeså gyldig i dag, som dengang:

1. TAXA - RINGBILEN HAR PLIGT TIL AT FORDELE DE INDKOMNE TURE LIGELIGT IMELLEM ALLE DE TILSLUTTEDE VOGNMÆND.

2. TAXA - RINGBILEN KAN IKKE KRÆVE MEDLEMSKAB AF KONTORINGEN SOM EN BETINGELSE FOR AT VOGNMANDEN KAN FÅ DEL I DISSE TURE.

3. TAXA - RINGBILEN KAN IKKE UDELUKKE DE TILSLUTTEDE VOGNMÆND FRA RIGSHOSPITALKØRSELEN.

4. TAXA - RINGBILEN HAR VED AT UDELUKKE VOGNMÆNDENE FRA RADIOTURENE, OVERTRÅDT HYREVOGNSLOVEN, OG DERMED PÅDRAGET SIG ET ERSTATNINGSANSVAR.

Og nu kunne vi så godt tænke os at vide, hvorvidt Taxa - Ringbilen (4x35) overholder dommen, eller om de pisser på landets domstole og vores lovgivning.

I april-maj 1984, bliver KAT-bladet, ved redaktør Mogens Jensen og Hugo Harfot, trukket i retten fordi man har afsløret at hyrevognsnævnet har indgået en studehandel med Torben Wilken, idet han dybt ulovligt fik 12 hjemmebevillinger. KAT blev naturligvis pure frifundet ved en domsmandsret d. 9. Maj 1984.

I oktober / november 1984 kan vi berette om, hvorledes hyrevognsnævnet tager på studietur til England (Manchester + Birmingham), for at studere taxiforhold. Hvorfor skulle de dog det? De har jo ikke engang sat sig ind i, hvordan forholdene er i Danmark! Deres største arbejde består jo i at hæve checken engang imellem. Og som gode pampere, havde de naturligvis hustruerne med.

I samme blad, bringer vi et indlæg, som vi mener er det første intelligente forsvar for tilslutningspligten som vi har set. Indlægget er skrevet af Jan Zacchi. Vi er uenige med ham, men vi anerkender, at han må være et fornuftigt og intelligent menneske.

OG SÅ ENDELIG, D. 1. MARTS 1985, KOMMER POST-GIRO TAXI-BONEN. Dette er en sag, som KAT har kæmpet indædt for og har været fødselshjælpere til. Vi må her specielt rose Per Kjærholt fra post-giroen, som var manden der så mulighederne og som gennemførte projektet. Og dette på trods af indædt modstand fra bestillingskontorernes pampere, som var bange for at se de økonomiske foreninger og kontoringe miste magt.

Der var flere KAT medlemmer der havde møder med Post-giroens folk, for bl. a. at hjælpe med udformningen af Taxi - bonen.

KAT er formodentlig de eneste nogensinde, der har fået lov til at tegne nye medlemmer til post - giroen. Dette betød, at vognmændene kunne komme ned i KAT for at få en giro - konto, de behøvedes ikke at gå på posthuset.

Som en anerkendelse af vores hjælp forærede post - giroen KAT en computer og printer.

Dette vidunderlige system med post - giroen, hvor vognmanden modtager en Taxi - bon og derefter smider den i postkassen for så at få sine penge ind på sin konto, det burde være det eneste system der eksisterede i hele landet. Og det er endda omkostningsfrit for vognmændene. Men det er det ikke, på grund af bestillingskontorernes modstand. Disse pampere er frygteligt bange for at miste magt.

KAT havde også fat i nogle sager i 1985, hvor visse bestillingskontorer sorterede vognmændene efter hudfarve (racisme).

I flere omgange i begyndelsen / midten af firserne, prøvede KAT at demokratisere TRAFIK. Således at det skulle være 1mand = 1stemme. Og selvom det var tæt på, så lykkedes det ikke.

I 1985 i Østre Landsret blev der indgået forlig imellem de 12 vognmænd der nægtede at underskrive en “håndfæstning” i Taxa - Ringbilen. Østre Landsret frikender i forliget pure de 12 vognmænd og Taxa - Ringbilen bliver dømt til at betale erstatning til alle 12. Taxa - Ringbilen bliver også dømt til at tilbagebetale de “bøder” de havde opkrævet af dem, + renter. Endvidere bliver voldgiftsparagraffen hos Taxa - Ringbilen dømt ulovlige.

1985 september. En bil har i 7år kørt i “ODEON” - bilen (Taxa - Ringbilen / Rigshospitalet) uden bevilling. Hyrevognskontoret + hyrevognsnævnet + Taxa - Ringbilen prøver at feje sagen ind under gulvtæppet. Og tro det eller ej, men man ender med at tildele den pågældende en bevilling ulovligt! De normale procedurer blev ikke fulgt. C. Svensson burde have en dårlig smag i munden.

VI HAR FLERE GANGE I ÅRENES LØB, TAGET FAT PÅ DE ØKONOMISKE BAGFORENINGER OG KONTORINGENE OG DANSK TAXI FORBUND OG TVANGSINDLEMMELSEN OG BETALINGEN HERTIL OG DERES FORTSATTE EKSISTENSBERETTIGELSE.

I 1986 i marts måned i det 4. Blad dette år, kan et af vore medlemmer bevidne John Lindboms indstilling til taxi - “Her i Codan - Bilen er der kun mig der bestemmer.”

Er han en typisk repræsentant for lederne af bestillingskontorerne?

I vores april nr. i 1986, kan vi fortælle om, hvorledes John Lindbom / Codan - Bilen bliver tvunget til at åbne for radioforbindelsen til en vognmand, der nægter at køre på kredit kort. Vognmanden får senere en erstatning på 26.200,--kr. Beskrevet i KAT-bladet 1987 nr. 4.

Vi når også at beskrive, hvordan 7 mand fra Taxa - Ringbilens ledelse tager til Canada, for at se på EDB.

KAT foretager i stedet en studietur til Malmö, som de enkelte vognmænd selv betaler. Formålet er at besigtige nogle gæve Skåninge, der var brudt ud fra Malmö - Taxi og havde installeret telefoner i alle deres biler (med succes), og på den måde var gået imod strømmen. Ved hjælp af et fornuftigt system, kunne de på denne måde, bl. a. spare personalet væk på de stille timer. Deres selskab havde succes og var senere blevet godkendt af myndighederne.

Man behøver ikke altid at tage til eksotiske egne, for at få ny inspiration!

I 1986 lykkedes det også for KAT at skaffe en vognmand hans bevilling, som han havde fået frataget, tilbage.

Vi starter 1987, ved at skrive om, at den ved Sø- og Handels- retten for embedsmisbrug dømte administrationschef Carl Svensson og kontorchef Ole Christiansen fortsætter deres embedsmisbrug. KAT-bladet skriver, at de absolut ikke er retskafne i sagen om Valby - Bilen / Codan - Bilen / Hovedstadens Taxi. I denne forbindelse bliver det også fremhævet, om hyrevognsnævnet har overtrådt loven, da man godkendte Valby - Bilen med kun 9 tilsluttede vogne (nr.5, 1987).

I 1987 foranledigede KAT at man kunne blive forsikret i “Nordlyset” som alternativ til “Trafik” og for at bryde deres monopol. Allerede dengang friholdt “Nordlyset” glasskader.

I vores 3. blad i 1988 kan man læse, hvordan kontaktudvalget er blevet “demokratiseret“. “Demokratiseringen” foregik på et møde, hvor KAT og BfH ikke var indbudt. På mødet bliver det besluttet at udelukke KAT og BfH fra kontaktudvalgsmøderne (og da de to ikke er tilstedeværende, kan de ikke så godt stemme imod), og herefter er S.T.A. og chaufførernes fagforening i mindretal. Man kan så undre sig over, at de finder sig i det.

Normale retskafne mennesker burde under normale omstændigheder have store problemer med tilliden til mennesker, der foretager “demokratiske” afstemninger, efter at de har sørget for, at dem der vil stemme imod, ikke har fået chancen for at møde op, idet man ikke har fortalt dem noget.

Man kan også omkring denne tid læse i Jyllands Posten, hvordan Dansk Taxi Forbund (Werner Olsen) går ind for en reduktion af vognantallet, men på kontaktudvalgsmøderne forlanger han (og Per Bach Poulsen, kreds 10), 100 vogne ekstra på gaden.

I denne periode var det også fremme, i et møde i Trafikministeriet, at lægge frikørselsordningen over på de besatte km og så afskaffe kontrolapparaterne. På dette møde var man også inde på, at afskaffe tilslutningspligten.

Hvem er det der arbejder imod branchens interesser? Ja, det er rigtigt - DTF!

I det 5. Nr. i 1989 kan vi så fortælle om, at Herlev Taxas formand, Per Palle Jensen, har ulovlige ekstrakanaler i sine biler, så han kan få ture fra Ballerup Minibus udenom centralen.

Det er sandelig nogle rare eksemplarer vi vælger som vores ledere.

I det første og andet nummer af KAT - bladet i 1991, kan man læse, hvordan Dansk Taxi Forbund er imod mobil telefoner i bilerne. Officielt fordi vi ikke må få ture uden om centralen. Men man kunne godt have en mistanke til, at det uofficielt var fordi de var bange for, at mange små centraler ville udskifte centralen med en mobil telefon og dermed måske også droppe medlemskabet af DTF, og så ville DTF miste en del af sine “malkekøer”.

I det første nummer vi udgav i 1992, kunne vi bringe en lille historie om de tolv vognmænd, der i lang tid kørte udenfor bestillingskontorerne. Der blev i tidens løb prøvet mange ting, for at presse, tvinge eller true dem i folden af pæne og veltilpassede vognmænd. På dette tidspunkt, var vi så nået frem til, at man fra hyrevognskontorets side af, prøvede på at få bilinspektionen til ikke at godkende deres biler. Men efter nogen betænkningstid, blev bilinspektionen åbenbart enige med sig selv om, at det nok var bedst at godkende dem, idet man ikke ville trækkes ind i den verserende konflikt mellem hyrevognskontoret og de 12 vognmænd.

I august og oktober 1992 plus marts 1993 kunne man i KAT - bladet læse afsløringen af at Jimmy Stahr + endnu et folketingsmedlem svindlede med deres taxi - boner inde fra Christiansborg. Den ene vedgår sin fejl omgående, men Jimmy Stahr slår sig i tøjret. Han bliver senere fældet definitivt p. gr. a. butikstyveri.

November 1992 skriver vi, hvordan vi har påpeget, at Trafikministeriet evt. er på kant med EU-lovgivningen, ved at gøre et EU - frivillighedsprincip til tvungen lov. Ifølge EU lovgivningen kan man montere kontroltællere i bilerne, hvis vognmanden ønsker det, men staten kan ikke forlange det. Og da EU lov, går frem for national lovgivning!

I vores 3. Nr. i 1993, kan man så læse, at en af KAT’s medlemmer bliver slæbt i retten, bl. a. for ikke at have udfyldt sin trafikbog med kuglepen. Han havde udfyldt den med en Uni-ball pen (hvilket vist også er en kuglepen, idet den har en metalkugle i spidsen til at fordele blækket under skrivning). Hele sagen ender i en sand farce. Den tiltalte frifindes og får tiltalefrafald. Og ordentlige mennesker undrer sig over, om ikke man kunne finde på mere fornuftigt arbejde til politibetjentene?

I september 1993, kan vi så skrive om, at konkurrencerådet på flere punkter er enige med KAT og med de 12 vognmænd der kørte udenfor bestillingskontorerne. Herunder mener også konkurrencerådet at tilslutningspligten er ulovlig!

Og alligevel er tilslutningspligten ikke afskaffet! Hvem arbejder på at sabotere dette hele tiden? Ja, det er rigtigt, Dansk Taxi Forbund og bestillingskontorernes pampere.

Det er en af vores store dage, da vores blad udkommer i maj 1994.

Forsiden lyder:

“F R I F U N D E T

De tolv taxivognmænd, der i flere år kørte udenfor bestillingskontorerne, blev frifundet i Byretten.”

Og det skal hertil bemærkes, at dommen aldrig blev anket, hvorfor den står ved magt. Dog er forholdene i bestillingskontorerne ændret.

Dommeren gav anklagerne ret, næsten på alle punkter, undtagen til sidst. Han medgiver vognmændene, at forholdene i bestillingskontorerne er så usikre, at det var berettiget at vognmændene ikke fugte et pålæg fra hyrevognsnævnet om at tilslutte sig et sådant. Dommeren giver også vognmændene ret i, at der fortsat er usikkerhed bl. a. omkring de økonomiske forhold vedrørende indmeldelsen i et bestillingskontor.

Med andre ord: Ingen kan tvinge dig til at tilslutte dig et bestillingskontor, hvis vedtægter er ulovlige!

I vores syvende nummer i 1996 kunne vi så bringe historien om, hvorledes Trafikminister Jan Trøjborg brød loven, ved personligt at ringe til én bestemt vognmand, når han skulle køres til (ville hentes i) lufthavnen (Billund / Tirstrup).

Dette er et brud på hyrevognsloven! Men loven gælder måske ikke for ministeren? Jan Trøjborg havde naturligvis mange dårlige undskyldninger. Men der var kun en god ting ved de undskyldninger - de stank langt væk af råddenskab.

Igen. KAT bringer beviserne.

Husk at domstolene siger: alle tvangstilsluttede vogne, skal have ligelig andel i turene!

I november 1996 kan vi så bringe meddelelsen om, at bestillingskontoret “Autolux” d. 10.10.1996 ved byretten har tabt sin sag imod hyrevognsnævnet og er dømt til lukning. Og d. 13. November 1997 stadfæster Østre Landsret så byrettens dom.

I det blad der udkom i september måned 1997, kunne vi fortælle om, at der var en vognmand der d. 24. Juni 1997 havde fået medhold ved Højesteret i, at det var ulovligt, da Radio - Codan Bilen nægtede ham optagelse i deres bestillingskontor.

Og atter engang er det den tvungne tilslutningspligt der er afgørende.

I vores oktober udgave + vores november udgave i 1997, kan vi fortælle om en dom afsagt d. 14. Oktober 1997 af Østre Landsret, hvor en vognmand vinder over Trafikministeriet. I dommen fastslår Østre Landsret, at Trafikministeriet ulovligt har frataget manden hans tre bevillinger. Disse bliver naturligvis genudleveret.

I forbindelse med Højesterets dom af 10.10.96 og Østre Landsrets dom af 24.06.97 pålægger hyrevognsnævnet Radio - Codan Bilen at optage vognmanden i deres bestillingskontor.

Og så vil vi, ene og alene fordi vi ikke kan lade være, afslutte vores historiske / nostalgiske minder med en skamplet på det danske samfund. Noget, som aldrig burde kunne finde sted i et åbent demokratisk retssamfund.

I april 1996 lød overskriften på KAT-bladets forside:

ÅBENT BREV TIL TRAFIKMINISTER JAN TRØJBORG.

DIN KONTORCHEF BO TARP LYVER.

Ikke alene havde vi tilskrevet ministeren et brev, efter at vi adskillige gange i bladet havde kaldt Bo Tarp en løgner, men vi gengav også tjenestemandslovens §25, dette ligesom for at fortælle ministeren, hvad han burde gøre ved sagen.

 

På trods af dette, så skete der absolut ingenting.

Det kan vi selvfølgelig kun tage som en indrømmelse af, at Bo Tarp løj, og derfor ønskede man ikke at tage en retssag.

Det sørgelige er, at man forflyttede manden, så han vedblev med at sidde i en tilsvarende stilling / løn. Og formodentlig er han ligeså inkompetent til denne stilling, som han var til den i Trafikministeriet.

Den mand skulle have været sparket så hårdt og så langt ud fra enhver offentlig stilling, at han aldrig nogensinde igen havde fået lov til så meget som at rode i en offentlig skraldespand.

 

Vi kan godt sidde i dag, og fundere over, hvordan det ville have været, hvis ikke KAT havde rodet op i sagerne i årenes løb. Det havde formodentlig været meget værre, end det er i dag. Men man kan godt blive lidt trist til mode, når man tænker på, hvor mange sager der er blevet vundet ved domstolene i årenes løb - og hvor få af disse domme der overholdes. Enhver dom, afsagt ved landets domstole, burde respekteres og overholdes af alle!

OG DETTE MÅ SÅ VÆRE VORES ØNSKE TIL FREMTIDEN.

 

Og husk altid disse vise ord: